www.minprivatepasning.dk

Om pasningsordningen

Jeg er godkendt af Aalborg Kommune til at modtage 5 børn i privat pasningsordning.
For tiden har jeg 5 børn i min private pasningsordning.

Min målsætning med min private pasning er at skabe et trygt miljø, hvor der er rart at være.
Hos mig er tryghed alfa og omega, og børnene vil være i centrum og vil få en god, aktiv og kreativ spændende hverdag, hvor børnenes forskellige alderstrin bliver tilgodeset.
Dette vil jeg gøre f.eks. med faste rutiner, men samtidigt også ved at opleve nye ting. Jeg prøver at få dagen tilrettelagt således, at den bliver udfordrende, stimulerende og afvekslende.
Jeg har stor fokus på læring og læringsmiljøer og børns trivsel og udvikling.

Jeg giver børnene tid til at fordybe sig i legen og prioriterer dette højt, da legen udvikler fantasi og kreativitet, og de lærer noget om sig selv og deres omverden.

Jeg vægter udelivet højt, derfor bruger vi meget tid i naturen.
Men jeg er ikke en børnepasser, der går lange ture med barnevognen, da jeg ikke mener, der er nogen udfoldelse i en gåtur. Når vi er ude at gå, har vores gåtur et formål såsom:

Jeg bruger tid på at lære børnene ting, som jeg mener er vigtigt at børn kan såsom:

Ved at børnene hjælper til med oprydning af legetøj, borddækning, ordne vasketøj, bagning, tage tøj på, vaske vinduer, giver det børnene små succesoplevelser.

Jeg tænker over, hvordan jeg siger ting til børnene, man kan godt sige nej uden at bruge ordet nej, jeg prøver at anvise i stedet for "skæld ud".

Jeg har valgt at køre i bil med børnene, da det giver os en større frihed til at tage på udflugter og mulighed for at tage på nogle spontane ture.
Jeg skal have skriftlig tilladelse af forældre til at køre med børnene i min bil.
Jeg har en godkendt autostol til hvert barn, så dette skal ikke medbringes af forældre.